dansk
  • Sponsors BannerWorld Athletics Partner
  • Sponsors BannerWorld Athletics Partner
  • Sponsors BannerWorld Athletics Partner
  • Sponsors BannerWorld Athletics Media Partner
  • Sponsors BannerWorld Athletics Supporter
  • Sponsors BannerWorld Athletics Supplier
  • Sponsors BannerWorld Athletics Supplier
  • Sponsors BannerWorld Athletics Supplier
World Athletics+

News28 May 2026


VM i København vil tage samfundsansvar med varig effekt

FacebookTwitterEmail

Recycling heroes (© Sparta Atletik & Løb CameraSparta Atletik & Løb)

Når verdenseliten og titusindvis af løbere samles i København til WRRC Copenhagen 26 – det officielle VM i halvmaraton, 5 km og One Mile – er der sat mange mål, der rækker langt ud over de fantomtider, distancerne løbes på. 

 

Uden for ruten arbejder arrangørerne nemlig systematisk med samfundsansvar for at forbedre arbejdsgange, indkøb og proesser ved både VM og store events i fremtiden. Så mens de hurtigste løbere flyver gennem Københavns gader med 65.000 deltagere i hælene, skal de mange deltagere og de over 100.000 fremmødte tilskuere inddrages i samfundsansvaret.

 

Det gælder, når de skal sortere affaldet miljørigtigt, bruge miljøvenlig transport og indtage en mere klimavenlig kost. Begivenheden skal samtidig fungere som en generator for at aktivere børn, unge og sygdomsramte borgere i hele landet – alt sammen for at sætte varige ringe i vandet til fordel for folkesundheden.

 

"Det kan lyde banalt at bede folk om at sortere affald og tage bussen, men som grøn foregangsby forpligter det, især når vi inviterer hele verden til løbefest. Vi kan ikke lægge beslag på byen og byens rum uden at tage et ansvar for det aftryk, vi efterlader. Derfor er jeg glad for, at vi nu afholder et VM, der både tager ansvar for klimaet og styrker vores idrætsfællesskaber. Det sætter en ny og vigtig retning for fremtidens turisme og events – og her går København forrest," siger Christopher Røhl, der er kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester i Københavns Kommune.

 

Konkret målsætning

En af målsætningerne for samarbejdet med atletikkens verdensforbund, World Athletics, er at opnå guld i forbundets program for bæredygtighed, Athletics for a Better World Standards. 

 

For at opnå dette niveau skal arrangørerne samle data og dokumentere handling på op mod 55 definerede områder inden for ansvar for at begrænse klima- og miljøbelastningen, for social ansvar og for god ledelse. En konkret målsætning, der også er vigtig for partnerne bag målsætningen:

 

"Når Danmark afholder store internationale sportsevents, følger der også en forpligtelse for at gøre det mere ansvarligt med. Derfor har vi i Sport Event Denmark indført grønne minimumskrav til eventarrangører. Det handler om konkrete handlinger – fra grøn strøm og mindre madspild til cirkulære løsninger og bedre brug af offentlig transport. Sammen med arrangører som Sparta viser vi, at store sportsevents kan samle mennesker og samtidig sætte retning for en mere ansvarlig fremtid," siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

Samme dagsorden er også et strategisk fokusområde hos Wonderful Copenhagen:
"Events samler både lokale og tilrejsende om fælles oplevelser og derfor er events – ligesom turismen i det hele taget – et oplagt sted at arbejde med at ændre adfærd og skabe forandringer, som både rykker lokalt og internationalt. Det arbejder vi strategisk med på tværs af hovedstadens turisme og er derfor også rigtig glade for at være en del af ambitionerne i forbindelse med VM senere på året," siger Kit Lykketoft, direktør for kongresser, events og bæredygtighed hos Wonderful Copenhagen.

 

Mange løbeskridt i den rigtige retning

Selvom målsætningerne er konkrete, er der valgt en tilgang med fokus på effekt. I stedet for store armbevægelser fokuserer arrangørerne på det lange, seje træk. Det handler om at tage mange afmålte skridt i den rigtige retning, indsamle data på effekten af arbejdet og bruge den viden til varig forbedring.

 

"Et verdensmesterskab er en helt unik international arena og skueplads, der giver os muligheden for at løfte vores arbejde med samfundsansvar op på et nyt niveau. De krav, vi indfører, og de erfaringer, vi gør os her, skal skabe varige effekter, der rækker langt ud over selve VM og direkte ind i, hvordan vi fremover arrangerer vores andre store events," siger Dorte Vibjerg, adm. direktør hos Sparta Atletik & Løb, og hun bakkes op af foreningens ansvarlige på området:

 

"I virkeligheden tror vi på, at man med tilgangen 'mange bække små' kommer rigtig langt. Vi går ikke ud og sælger én overambitiøs målsætning, men stiller i stedet målbare krav på en lang række områder, hvor vi som eventarrangører reelt kan skrue på knapperne og tilsammen skabe en positiv effekt, som det er realistisk at skabe store resultater med i fremtiden," lyder det fra Nynne Ammundsen, bæredygtighedsansvarlig i Sparta Atletik & Løb.

 

Fem nøgleindsatser
Hele bæredygtighedsindsatsen samles under sloganet: Do less. Do greener. Do it together.

 

Under denne paraply er der defineret fem primære indsatsområder:

  • Gennemgående nudging til adfærdsændrende ansvarlig adfærd
  • Indarbejde grønnere elementer i partner- og leverandøraftaler
  • Prioriteret indsats for offentlig transport for deltagere og publikum
  • Sociale indsatser med afsæt i forskellige målgrupper
  • Fortsat ansvarlig eventafvikling, der kan danne præcedens for fremtidens afvikling

 


World Athletics bæredygtighedsprogram

 

 

Fakta om VM (WRRC Copenhagen 26):

  • VM finder sted d. 19.-20. september 2026 i København
  • Verdensmestrene kåres på distancerne: Halvmaraton, 5 km og One Mile (1,609 km)
  • VM's officielle navn er: World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26
  • Verdenseliten deltager – og distancerne er også åbne for alle interesserede løbere
  • VM i 5 km og One Mile finder sted lørdag d. 19. september 2026
  • VM i halvmaraton finder sted søndag d. 20 september 2026 (udsolgt)
  • Startnumre til 5 km og One Mile er tilgængelig i åbent salg via hjemmesiden
  • Følg VM på Facebook og Instagram @wrrccopenhagen26
  • World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 afholdes for World Athletics af Dansk Atletik og Sparta Atletik & Løb i samarbejde med Københavns Kommune, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen

 


Tilmelding til 5 km og One Mile