Når World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 kommer til Danmark d. 19.-20. September i 2026 bliver det en episk løbefest, som du ikke må gå glip af.
Op mod 65.000 løbere vil løbe lige i hælene af verdenseliten på de tre VM-distancer: Halvmaraton, 5 km og One mile.
Der er altså rig mulighed for at tage del i det, der kan blive det største deltager-event på dansk grund og i World Athletics-sammenhæng nogensinde.
Alle kan være med, når VM i 5 km og One Mile-distancerne løber af stablen i København lørdag d. 19. september 2026. Det er to korte, hurtige ruter, hvor du stiller op lige bagved verdens allerhurtigste.
Du vil blive tiljublet af et engageret publikum og løftet hele vejen af god underholdning og utrolig stemning på en nøje udvalgt rute, der er designet til at give dig en stor løbeoplevelse.
Startnumre til 5 km og One Mile kan købes nu:
Startnumrene til halvmaraton-distancen blev solgt via et lotteri. Lotteriet var åbent fra d. 6. marts til d. 20. marts. Lotteriet sikrer alle en fair og lige chance for at få et startnummer.
I løbet af 2025 lanceres en platform til sikker overdragelse af startnumre.
Find svar om lotteriet i vores FAQ her:
Hold dig opdateret på VM’s sociale medier, Facebook og Instagram, via @WrrcCopenhagen26.