Når København er vært for VM i løb – WRRC Copenhagen 26 – d. 19.-20. september, ønsker arrangørerne at inkludere så mange tilskuere som overhovedet muligt og vise hele verden, hvilken fantatisk international perle København er. Derfor inviterer vi alle internationale borgere i København til at skabe deres egne cheering zones langs ruten. Vi håber at se så mange nationaliteter som muligt repræsenteret blandt publikum i autentiske internationale cheering zones fordelt rundt i byen – hver med deres eget nationale præg.

Du er rejst langvejs fra til København for at deltage i verdensmesterskaberne i løb. Måske er det første gang, du løber i byen, og du var i forvejen lidt nervøs, men nu begynder dine ben også at blive tunge, og de sidste kilometer føles uendeligt lange. Pludselig får du øje på en gruppe tilskuere, der vifter med flag fra dit hjemland. De hepper og hujer helt vildt – og så endda på dit modersmål. Dit humør stiger og med ét føles dine ben lettere, smilet bliver større og målstrengen føles lidt tættere på.

Kom og hep på løberne
Vi opfordrer internationale fællesskaber, foreninger, klubber, studentergrupper og netværk i København til at skabe unikke cheering zones, der repræsenterer netop deres nationalitet og kultur. Sådan gør du:
1. Vælg et sted på ruten
2. Fremhæv jeres nationalitet
3. Find din indre cheerleader frem
Vælg et sted på ruten
Vælg et sted langs ruten, som har en særlig betydning for jeres land og kultur. Det kan være ved en restaurant med jeres nationale køkken, et kulturelt landmærke, der betyder noget særligt for jer, eller blot en gade, hvor jeres internationale fællesskab føler en bestemt tilknytning. Gør stedet til jeres eget. Se ruterne her:

Fremhæv jeres nationalitet
Find flag, landsholdstrøjer, kasketter, nationale farver, hjemmelavet skilte, halstørklæder og nationaldragter frem – kort sagt alt det, I allerede har derhjemme, som kan vise jeres nationalitet og kultur frem og være med til at skabe en fantastisk stemning.
Find din indre cheerleader frem
Tænk på det ikoniske Hollændersving på Alpe d'Huez under Tour de France. Et sted hvor fans samles, fejrer sammen og skaber en uforglemmelig oplevelse for både atleter og tilskuere.
Her er nogle ideer til hvad I kan gøre:
· Lav jeres egne skilte/heppekort
· Spil musik fra jeres land
· Hep på løberne på jeres eget sprog

Hvis I har lyst til at være med til festen, vil vi meget gerne høre fra jer. Kontakt Frederikke fra arrangørgruppen på fror@sparta.dk, og fortæl os, hvor I planlægger at samles. Så hjælper vi gerne med at sprede budskabet til både lokale og tilrejsende internationale tilskuere, så endnu flere kan finde vej til netop jeres cheering zone på løbsdagen.
