København emmer af historie, spændende arkitektur, urbane friluftsoplevelser og kulturoplevelser i særklasse. I dag er hovedstaden desuden anerkendt for gastronomi i verdensklasse, det gode liv der leves omkring havnen og byens forskelligartede kvarterer. Hvis du er efter ’autentiske’ oplevelser, kan du cykle byen rundt eller hoppe i det rene havnevand.
Som en metropol i gastronomisk verdensklasse, venter der store madoplevelser, når du besøger København. Fra allerøverste hylde med Michelin-stjernerne til det varierede og brede udvalg af restauranter, hvor du får høj kvalitet for relativt beskedne penge. Og så selvfølgelig kaffebarerne, madmarkederne og den tiltrængte frokost med smørrebrød.
København er hjemsted for nogle af landets mest toneangivende kulturinstitutioner, hvor du kan opleve historiens vingesus og moderne kunst i verdensklasse. Mange af museerne byder også på verdensklasse cafeer og restauranter, ligesom der er masser af familievenlige aktiviteter.


København er hjemsted for et af verdens ældste monarkier med en historie, der går tilbage til vikingetiden. Historien er til stede overalt i København, hvor brostensbelagte gader, slotte og kongelige artefakter danner en smuk kulisse for københavnernes moderne liv i dag.
København opleves bedst på to hjul, og byen betragtes ofte som verdens bedste cykelby. Det skyldes den veludviklede infrastruktur, der gør cykling både bekvemt, sikkert og hurtigt. I København finder du masser af cykelstier, cykelbroer over kanalerne, cykelsuperstier, trafiklys og grønne bølger for cyklister, og det er blot nogle få eksempler på, udviklingen af København som en by, hvor cyklerne har overhalet bilerne i antal.
Hvad end du er til mad, kultur, shopping eller en lokal oplevelse, har hver bydel noget særlig at byde på.
Copenhagen Card er Københavns officielle city card, og med et kort i hånden, har du gratis adgang til mere end 80 attraktioner samt gratis offentlig transport i hele hovedstadsområdet.
